Hen mod medicinfri animalsk produktion !

 

 

Feed-Add, Dumas ApS er en dansk virksomhed, et Nor-Group selskab etableret i 1987, beliggende i Hvidovre.

 
Feed-Add, Dumas ApS, og søsterselskabet Nor-Add, Nor-Feed A/S, udvikler, producerer og markedsfører internationalt en bred vifte af naturlige og naturidentiske tilsætningsstoffer til iblanding i foder til fisk og skaldyr samt i foder og drikkevand til varmblodede dyr.

 

Feed-Add’, Dumas ApS’ additiver er alle miljøvenlige. De er sikre for mennesker at arbejde med, er uskadelige for de dyr, der skal indtage dem, og de beskytter både staldmiljø og omgivelserne. Samtidig er produkterne omkostningseffektive.
Dermed er produkterne alternativer til mange af de traditionelle foderadditiver, som forårsager betydelig forurening af jord, grundvand og miljøet.

 

Virksomhedens produkter inkluderer en bred vifte af foderadditiver og tilskudsfoder til fisk og skaldyr og varmblodede dyr, med følgende kendetegn:

  • Naturlige tilsætningsstoffer og tilskudsfoder som forbedrer foderets smag, og derfor stimulerer dyrenes appetit, og som samtidig har en række yderligere funktionelle egenskaber
  • Smagsstoffer, både flydende og i fast form, som tjener forskellige behov i foderindustrien
  • Avancerede blandinger af probiotika og botaniske elementer (fytobiotika)
  • Avancerede blandinger af organiske syrer og planteekstrakter
  • Antioxidanter som hjælper med at eliminere frie radikaler, og dermed bidrager til en reduktion af stress og en forbedring af kødkvaliteten

 

Feed-Add, Dumas ApS har strategisk fokus på samarbejde med dansk landbrug og danske og udenlandske universiteter i forbindelse med R&D og afprøvning af eksisterende produkter på nye felter. Det internationale samarbejde med eksterne forskere garanterer vores kunder et produktsortiment, der består af innovative og veldokumenterede naturlige og naturidentiske additiver.

 
For at sikre en høj kvalitet af hver batch er vores produkter i overensstemmelse med standarder, som er defineret for hvert produkt. Alle produkter gennemgår en streng og løbende kvalitetskontrol bl.a. ved eksterne laboratorier i Danmark og/eller i andre vest-europæiske lande.